Få din hverdag med mælkeallergi til at fungere

10 ugers email-kursus “Mælkefri hverdag, sådan!

Email-kurset “Mælkefri hverdag, sådan!” er skabt til DIG, der har et barn, som lige har fået konstateret mælkeallergi. Dig der ønsker hjælp til at komme godt i gang med alle de nye udfordringer i hverdagen.

Email-kurset behandler 10 centrale emner om det at være en børnefamilie med mælkeallergi på dagsordenen. Du får et nyt emne tilsendt hver uge i 10 uger. “Mælkefri hverdag, sådan!” giver dig ro og overblik, så du nemt og hurtigt kan få hverdagen til at fungere for dig og dit barn.

Emnerne behandles kort og konkret med fokus på at gøre det nemt og lettilgængelig for dig, at få den viden du har behov for. Det er derfor ikke 20 sider med tætskrevet tekst. Det er overskueligt og kortfattet, og med den praktiske information du har brug for i hverdagen.

“Mælkefri hverdag, sådan!” er relevant for dig, der

- har et barn, der lige har fået konstateret mælkeallergi, uanset alder

- ikke kender til allergi i forvejen, og nu pludselig står midt i det

- ønsker at give dit barn en hverdag, der ligner alle andre børns

- søger konkrete råd og praktisk vejledning ifm. hverdagens udfordringer

- har en travl hverdag, og gerne vil skyde genvej til viden du har brug for

- tænker, hvordan får jeg skabt en ”normal hverdag uden mælk” for mit barn

- er ivrig efter at lære mest muligt på kortest mulig tid


Ved du, hvad der skal til, for at give dit barn en GLAD HVERDAG?
Anette ved det – og hun deler gerne sine 10 års erfaringer med dig.

Anette er selv mor til en dreng på nu 10 år, der har haft mælkeallergi siden han var spæd. Hun har fødevareallergi tæt inde på livet og kender til alle de praktiske udfordringer du står med. Det handler om de helt jordnære ting i dagligdagen. De udfordringer der er for både forældre, evt. søskende og ikke mindst barnet med allergi. Fokus er på at skabe glade børn!


Hvad siger tidligere kursister om email-kurset?

“Jeg tager lidt mere let på det nu”, siger Daniella

Daniellas datter har haft mælkeallergi siden fødslen. I dag er hun 9 måneder. Daniella fortalte: “Jeg synes, det er lidt svært at variere maden. Det er ikke så nemt at finde ud af det med at læse varedeklarationer. Og jeg gruer for den dag, hvor hun skal ud at passes. Synes det er en jungle”.

Hvordan har du det med de daglige udfordringer efter email-kurset? Daniella fortæller: “Jeg tager lidt mere let på det nu. Spørger når vi er ude, i stedet for at lade være med at give hende maden. Jeg har også lavet en liste over navne på mælk i varedeklarationer. Jeg har det lidt bedre med, at hun skal ud og passes snart. Har valgt at ændre det fra vuggestue til dagpleje, da jeg tror det giver mere overskuelighed. Og så er jeg i gang med at bage boller og franskbrød til fryseren”.

Hvad vil du fremhæve ved kurset, hvis du skal anbefale det til andre? Daniella svarer:
“Hele kurset gav mig en større kendskab til mælkeallergi. Og fik mig til at tænke, at vi ikke er besværlige, fordi vi har mælkeallergi. Jeg synes også, de forskellige links er gode og nyttige”.

Daniella fra Lemvig, social og sundhedsassistent (datter på 9 mdr.)

“Kurset tager gode emner op – både for nybegyndere og for mig med erfaring”, siger Pernille

Pernilles søn fik konstateret børneeksem da han var 4 måneder gammel. Pernille fortæller: “Samme dag børneeksemen blev konstateret, fik vi foretaget priktest og blodprøvetest på allergi overfor æg og mælk (og kat da vi dengang havde katte). Erfaringen viser, at spædbørn med børneeksem ofte har allergi overfor mælk og æg. Både priktest og blodprøvetesten viste, at han var allergisk overfor mælk, æg og kat”.

“Han har derfor altid fået en diæt fri for mælk og æg. Da jeg startede på email-kurset ”Mælkefri hverdag, sådan!”, var min søn 2½ år gammel. Jeg vil derfor sige, at jeg har en del erfaring indenfor en diæt uden mælk og æg, men jeg oplever også at situationen ændrer sig, jo ældre min søn bliver”.

Med din erfaring i hverdagens udfordringer med allergi, syntes du så at kurset kunne lære dig noget? Pernille siger: “Kurset tager gode emner op – både for nybegyndere og for mig med erfaring. De første etaper er rigtig gode for nybegyndere, hvor det meste er nyt og kan virke meget uoverskueligt. Da jeg startede på email-kurset havde vi lige fået en lille datter, og her kom spørgsmålet op, om hvorvidt hun også skal være på mælkefri diæt. Det behandler email-kurset i 3. etape. Vi står overfor at vores søn skal i børnehave når han bliver 3 år, og her kommer der også spørgsmål op, om hvordan vi bedst håndterer det. Det emne behandler email-kurset i 5. etape”.

“Derhjemme kan man selv styre, hvilken mad der købes ind og hvordan det bliver lavet. Det bliver hurtigt en vane. Men udfordringen kommer, når man skal i byen hos venner og familie, på restaurantbesøg eller på ferie enten herhjemme eller i udlandet. Og her har email-kurset mange gode råd”.

“Til sidst vil jeg nævne, at der kommer mange gode råd til hvordan du kan være forberedt på forskellige situationer. Anette skriver i sidste etape af email-kurset, at hendes stærke side er forberedelse, planlægning og koordinering, og det føler man virkelig, når man læser materialet igennem. Der er gode råd at hente!”

“Sug til dig med råd og erfaringer, som bl.a. dette kursus giver dig. Prøv dig derefter frem hvad der virker bedst for dig og dit barn med mælkeallergi. Det bliver en vane, at leve med mælkeallergi”.

Pernille fra Børkop, (søn på snart 3 år og datter på ca. ½ år)

”Jeg har ro omkring, at vi hjemme hos os er forskellige – men ikke er alene om udfordringen”, siger Anna

Hvilke udfordringer stod du med inden email-kurset? Anna husker: ”Jeg stod med problemstillinger som bl.a. forskelsbehandling af søskende, familie-/vennehåndtering og de nemme/hurtige løsninger i hverdagen. Jeg fik derfor mest ud af emnerne ‘Skal hele familien være mælkefri? Faldgruber i hverdagen’, ‘Sådan håndterer du omgangskreds og familie, så det bliver nemt for dem, at hjælpe dig!’ og ‘Sådan undgår du, at dit barn bliver ulykkeligt pga. allergien’”.

Hvordan har du det med de daglige udfordringer efter email-kurset? Anna fortæller: ”Jeg har en ro omkring, at vi hjemme hos os er forskellige, og har valgt at leve “anderledes” – men ikke er alene om udfordringen med at have et allergisk barn”.

Hvad vil du fremhæve ved kurset, hvis du skal anbefale det til andre? Anna svarer: ”Jeg har fået en del ud af kurset, men syntes umiddelbart at 10 uger er lang tid at fordele al den nyttige viden på.

Men jeg husker på den anden side stadig uoverskueligheden lige i starten, og så er det måske meget godt at få lidt af gangen. Er du i tvivl om hvordan daginstitution og familie/venner skal informeres, og hvordan du husker at få alt med, så er etape 4,5 og 7 lige det du mangler”.

Anna

“Kurset har givet mig blod på tanden til at prøve nyt”, siger Linda

Hvilke udfordringer stod du med inden email-kurset? Linda husker: ”Min største udfordring var formentlig accepten af, at min datter har mælkeallergi og hvordan skal vi nu gøre derhjemme, hvad nu når vi skal ud og ikke mindst, hvad nu når hun skal starte i institution. Tør jeg overhovedet lade andre passe hende og sidst: hvor var det dog synd for hende”.

Hvordan har du det med de daglige udfordringer efter email-kurset? Linda fortæller: ”Jeg har bestemt ændret holdning i min mening om, at det var synd for min datter, at hun havde mælkeallergi. I starten synes jeg også, at det var svært at skulle ud andre steder, men med den rigtige forberedelse og planlægning var det pludseligt ingen sag”.

Hvad vil du fremhæve ved kurset, hvis du skal anbefale det til andre? Linda svarer: ”Det er rigtig godt at læse om andre med samme udfordringer. Ikke at være alene om hverdagens udfordringer med mælkeallergi betyder meget. Kursets nr. 2 mail med erstatningsvarer var guld, specielt med billeder af de varer man kan købe i stedet for. Det handler meget om at ændre sine indkøbsvaner og med det kursus fik man blod på tanden til at prøve nyt. Kurset gav mig gode fif i forhold til opstart i institution. Vi stod lige og skulle til at køre min datter ind få dage før, vi modtog den mail – og det var så godt, at jeg straks videresendte til lederen i vuggestuen, som jeg også ved blev rigtig glad for indlægget”.

Linda fra Hillerød, (3 børn på 1, 5 og 9 år)


Køb email-kurset “Mælkefri hverdag – sådan!”

10 ugers kursus for 399 kr.


Tilmeld dig med det samme her:







Kurset “Mælkefri hverdag, sådan!” indeholder disse 10 emner:

  • Sådan kommer du i gang med en mælkefri hverdag

    Har dit barn fået mælkeallergi, er det nødvendigt med en mælkefri hverdag. Det kræver nye vaner. Det der i dag sker pr. automatik, skal ændres. Og det betyder, du er nødt til at være meget mere opmærksom. Men du kan godt få en hverdag til at fungere. Selv når mælk helt skal undgås. Her får du vist hvordan.

  • Få listen over de vigtigste erstatningsvarer og hvor de købes

    Det kan sagtens lade sig gøre, at lave dejlig familiemad uden mælk. Det handler kun om nye vaner. Og om erstatningsvarer, der kan hjælpe dig i hverdagen. Jeg plejer at sige, at det ikke er nødvendigt med særlige allergiopskrifter. Du kan sagtens stadig bruge helt almindelige opskrifter som før. Og kun erstatte det nødvendige. Her får du den uundværlige liste!

  • Skal hele familien være mælkefri? Faldgruber i hverdagen

    Måske får dit lille barn stadig kun mos og grød. Så er udfordringerne mindre. Det større barn spiser det samme som resten af familien. Her kommer problematikken om den mælkefri familie for alvor ind. Det er svært at svare entydigt på, hvad der er bedst. Det afhænger af din familie. Men det er vigtigt, at du kender de faldgruber, du skal være opmærksom på.

  • Sådan håndterer du omgangskreds og familie, så det bliver nemt for dem, at hjælpe dig!

    Det har stor betydning hvordan andre forholder sig til din families udfordringer. Hvor meget støtte de giver. Men du kan selv være med til at påvirke. Det er nemlig din opgave, at gøre det nemt for andre at hjælpe. Fordi du er den, der kender allergien og barnet bedst. Du skal faktisk ”uddanne” dem. Se hvordan du gør det nemt for dig selv. Og får den hjælp og støtte, du har brug for.

  • Få en god start i institutionen

    Har du et barn, der snart er klar til vuggestue eller dagpleje? Tiden begynder at nærme sig. Du har sikkert mange spørgsmål i hovedet. Det er svært for de fleste, at overlade sit barn til fremmede. Men bekymringerne er ofte meget større, hvis dit barn har allergi. Måske i svær grad. Det er meget grænseoverskridende, at barnets mad og sikkerhed skal videregives. Til vildt fremmede mennesker. Her får du opskriften på en god start i institutionen.

  • Sådan undgår du, at dit barn bliver ulykkeligt pga. allergien

    Alle forældre ønsker at gøre det bedste for sit barn. Det er helt klart. Men det er ikke altid vi ved, hvad der er bedst. Jeg har altid været meget opmærksom på, at det er vigtigt at anerkende sine børns følelser. Så jeg gjorde meget ud af at anerkende Mads’ følelser i forhold til hans allergi. Jeg er blevet klogere! Og jeg vil rigtig gerne lære dig, det jeg har lært. Her får du en erfaring, du nødigt vil undvære.

  • Mælkeallergi på udebane – fødselsdag, restaurantbesøg osv.

    Derhjemme bliver hverdagen uden mælk hen ad vejen en vane. Tingene bliver rimelig nemme. Noget andet er, når du er ude. Det er nemlig her, du ofte møder de største udfordringer. Mælkeallergi på udebane bliver ikke lige så nemt en vane. Ifølge mine egne erfaringer. Her ser vi på, de udfordringer der er, når du og din familie er udenfor hjemmet.

  • Får dit barn skøre knogler og huller i tænderne pga. for lidt kalk?

    Vi har alle lært, hvor vigtigt det er at få sin mælk. Det styrker knoglerne og tænderne. Men hvad nu hvis dit barn ikke kan tåle mælk? Får barnet så skøre knogler eller huller i tænderne? Det spørgsmål optager nok mange forældre til børn med mælkeallergi. Her får du den viden du har brug for, så du sikrer, at dit barn får kalk nok.

  • Kan du tage på ferie i udlandet, når dit barn har mælkeallergi?

    Hvor skal ferien holdes i år? I Danmark eller i udlandet? Måske føler du det uoverskueligt, at skulle rejse til udlandet, når dit barn har mælkeallergi? Det handler nok også om, hvor allergisk dit barn er. Hvor stor risikoen er. Dette emne behandler det at “rejse med allergi”.

  • Kodeordet er god forberedelse og planlægning

    Du kommer utrolig langt med forberedelse og god planlægning. Men det er jo ikke sikkert, det lige er din stærkeste side. Det er heldigvis en af mine stærkeste sider. Her får du en hel masse fif og gode råd. Så du også bliver god til at tænke fremad. Og gøre det hele meget nemmere for både dig og dit barn med mælkeallergi.

    Et email-kursus til dig der ønsker mest mulig viden, på kortest mulig tid – Tilmeld dig NU!



    Køb email-kurset “Mælkefri hverdag – sådan!”

    10 ugers kursus for 399 kr.


    Tilmeld dig med det samme her:







    Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende en mail.
    Tilbage til www.maelkeallergi.dk – klik!

  • Name:

    Email: