Når du er vant til at leve med allergi, glemmer du nogle gange, alt det andre ikke ved. Du kommer til at tage ting for givet. Det du selv ved, tror du også at andre ved. Pas på med det. Folk der ikke har allergi inde på livet, er slet ikke opmærksom på det, du tager for givet. Heller ikke selvom du faktisk har fortalt det engang.
Vi har et fantastisk samarbejde med forældrene i Mads’ klasse. Mads går i 4. klasse, så vi har øvet os i nogle år efterhånden. Vi øver os især til de ca. 15-20 fødselsdage, der er om året. Ringer og spørger ind til menuen osv. Mads er mest allergisk overfor peanut/jordnødder, men har MANGE fødevareallergier. Mads’ allergi overfor peanut er meget kraftig – hans tolerance ligger under niveauet for “spor”. Derfor er det vigtigt, at værterne holder god hygiejne, og at der ikke tilberedes mad med peanut/nødder i køkkenet mens hans mad tilberedes.
Vi er en familie, der stort set aldrig spiser nødder. Jeg kan heller ikke selv tåle det. Derfor tænker jeg ikke over, at det ikke er det samme i andre familier. I dag ringede jeg til en mor fra klassen og fik gennemgået fredagens fødselsdagsmenu. Jeg tror mest, det var en tilfældighed. Hun siger til mig, at hun bager en kage dagen før, men den bliver ikke serveret fredag. Jeg forstod ikke helt, hvad hun mente. “Er det fordi du bager med nødder, eller hvorfor siger du det?“, spørger jeg heldigvis. Ja, det var det. Og så siger hun: “vi har jo alt det stående i hele køkkenet, som du nævner Mads ikke kan tåle. Peanut, nødder, mandler, solsikkekerner, hørfrø osv. Vi lever af det.” Vi blev enige om, at hun ville samle det hele i et skab, og vaske godt af inden fødselsdagen. Det var jo super fint.
Men som vi talte om bagefter, min mand og jeg. Sådan kan det jo være mange af de steder Mads kommer. Uden vi ved det. Fordi vi glemmer at spørge ind. Derfor vil jeg minde dig om: Husk at fortælle det, der er en selvfølge for dig. Fx at man ikke må bruge samme kniv i den mælkefri margarine som i smørret. Du synes, det siger sig selv. Men det gør det ikke!
