Et spørgsmål diætisten ofte får, handler om symptomer på mælkeallergi
Spørgsmålet omkring symptomer på mælkeallergi, er et af de emne, der fylder rigtig meget, siger diætist Heidi Schnoor. Hun får ofte stillet spørgsmålet: “Har mit barn mælkeallergi?”
Det er et spørgsmål, som det ikke altid er nemt at svare på. Lægens tests er oftest en hjælp, men hvad bliver der egentlig testet for – og hvad er forskellen på laktoseintolerance og mælkeallergi? Hvis du vil vide lidt mere om laktoseintolerance, kan du læse Heidi Schnoors kostråd her >>
Her vil Heidi gennemgå de hyppigste symptomer på mælkeallergi og forskellen på IgE- og ikke-IgE-medieret allergi, og om lægens tests absolut skal være positive, før der kan være tale om allergi?
Symptomer på mælkeallergi kan være mange og være vidt forskellige fra barn til barn.
Hvordan viser mælkeallergi sig oftest?
Symptomer på mælkeallergi kan være mange og være vidt forskellige fra barn til barn.
Hvis vi kigger i den danske litteratur (1) har 64 % af børn med mælkeallergi symptomer fra huden som eksem, kløe og nældefeber.
Det næsthyppigste er symptomer fra maven og tarmen. 59 % børn med mælkeallergi døjer med gylp/reflux, opkast, mavesmerter, forstoppelse og blod i afføring.
Tredje hyppigste symptom (33 %) er fra luftvejene – hoste og astma.
De fleste børn med mælkeallergi kan inddeles i to grupper:
- IgE-medieret (det lægen tester med blodprøve og priktest)
- Ikke-IgE-medieret (her vil blodprøve og priktest være negative)
Én af forskellene på om allergien er IgE- eller ikke-IgE-medieret er, hvor hurtigt dit barn reagerer efter indtag af mælk.
Hvor hurtigt ses symptomer efter mælkeindtag?
IgE-medieret mælkeallergi
Den IgE-medierede mælkeallergi giver oftest straksreaktioner, som viser sig minutter op til få timer efter mælkeindtag. Det er fordi immunsystemet reagerer på mælkeproteinerne ved at frigive bl.a. histamin, som straks udløser en reaktion.
Allergi betyder, at immunsystemet opfører sig anderledes. Man kan sige, at det er blevet for effektivt,- det overreagerer, fordi det reagerer på ting i omgivelserne, som raske ikke reagerer på, og dermed gør skade fremfor gavn.
Hos os alle er immunsystemets vigtigste rolle, at beskytte kroppen mod infektioner. Det sker ved hjælp af antistoffer og celler i blodet. Ved allergi begynder immunsystemet at danne allergi-antistoffer – de berygtede IgE-antistoffer, mod helt almindelige ting, der ellers er ret harmløse – fx proteinerne i mælk.
Strakssymptomer KAN være milde, såsom rødme på huden, nælder og lokale hævelser ved mund og øjne, men strakssymptomerne kan også være mere alvorlige og påvirke vejrtrækningen (anafylaksi)(2)
Ikke-IgE-medieret mælkeallergi
Den ikke-IgE-medierede mælkeallergi giver mere forsinkede reaktioner, der oftest først viser sig > 2 timer efter mælkeindtag (2).
De ikke-IgE-medierede forsinkede symptomer kan spænde fra mild blødning fra endetarmen (proctocolitis) til eksplosiv opkast (FPIES). Mavesmerter, reflux, ubehag/smerter ved spisning, hyppig afføring eller det modsatte – forstoppelse. Hudkløe, tendens til udslæt og eksem er også hyppigt (3).
Skal blodprøver og priktest altid være positive?
Positive IgE-målinger i blodet og positiv priktest tyder på mælkeallergi og er vigtige for at kunne stille diagnosen. Dog kan disse tests hverken påvise eller afvise diagnosen. Provokation med mælk er det bedste diagnoseredskab, men ikke alle læger har mulighed for at udføre dette – hvorfor en henvisning til en specialbørnelæge eller en børneafdeling kan være nødvendig.
Hvis dit barn ikke reagerer på lægens priktest og blodprøver, så betyder det altså ikke, at mælkeallergi er udelukket. Det gør dog diagnosen mere vanskelig at stille. Derfor kan en mælkefri diæt være næste skridt i udredningen.
*Tal med din læge hvis du mistænker mælkeallergi hos dit barn og før du ekskluderer mælkeprodukter fra dit barns kost. I spædbarnsalderen bidrager mælken med mange vigtige næringsstoffer (ikke bare kalk) og derfor er det vigtigt at have en fagperson involveret.
Kilder:
(1) Høst A. & Halken. A prospective study of cow milk allergy in Danish infants during the first 3 years of life. Clinical course in relation to clinical and immunological type of hypersensitivity reaction. Allergy 1990;45(8):587-96.
(2) C. Venter et al. Better recognition, diagnosis and management of non-IgE-mediated cow’s milk allergy in infancy: iMAP—an international interpretation of the MAP (Milk Allergy in Primary Care) guideline. Clinical and Translational Allergy 2017;7(26):4 https://doi.org/10.1186/s13601-017-0189-0©
(3) The iMAP milk allergy guideline, Oktober 2016.
