Dit overskud er vigtigt for hele familiens trivsel
Nu skal det handle om dig! Og hvor vigtigt det er, at du tager dig kærligt af dig selv. Det er vigtigt for alle. Om du har et allergibarn eller ej. Men måske i endnu højere grad, når du har et allergibarn.
I hverdagen med allergi har du brug for ekstra overskud og energi. Til alle de opgaver en allergisk hverdag byder på.
Hvordan får du mere overskud og energi i din hverdag?
Hvis du har det ligesom jeg, kender du sikkert til at løbe tør for overskud og energi indimellem. Ofte kører det hele på skinner … i lang tid. Og så lige pludselig løber vi tør. I større eller mindre grad.
Jeg har virkelig måttet indse, hvor vigtigt mit eget overskud og energiniveau er for hele familiens trivsel. Og har de sidste par år arbejdet meget med det. Det kan gøres på mange måder. En af måderne er at fokusere på glæde i hverdagen.
Det lyder lidt “floskel-agtigt” – glæde i hverdagen. Men hånden på hjertet er der rigeligt med udfordringer som allergimor. Giver du mig ikke ret i det? Ikke hver dag og hele tiden. Nej nej. Men løbende og indimellem kan det godt føles lidt op ad bakke. Af mange forskellige årsager.
Ved at fokusere på de små glæder i hverdagen, kan du faktisk få hele din krop til at opleve mere “lykke”. Og føler du dig glad og lykkelig med jævne mellemrum, giver det automatisk mere overskud og energi. Alt det ved Liselotte Vejborg en hel masse om. Og det skriver hun om i hendes ebog “Lykkelig som bare pokker”.
Jeg har selv læst Liselottes bog, og kan kun anbefale at se nærmere på de 12 lykkestrategier. Lyder det ikke fantastisk? “Lykkestrategier”. De er nemlig omdrejningspunktet i bogen. Kort fortalt finder du, ved hjælp af en test, frem til de 4 lykkestrategier der passer bedst til dig.
En af de 12 lykkestrategier er fx NYDELSE
Og prøv at læse med her, hvor jeg har fået lov til at citere fra Liselotte Vejborgs ebog. Og se hvordan du med fokus på nydelse, kan opnå mere glæde i hverdagen.
- NYDELSE PÅ EFTERBEVILLING
Nyd 2 dejlige oplevelser, du har haft. Reflektér på hver af dem i 10 minutters tid og forsøg at lade nydelsen vare så længe og være så intens som muligt. - NYD DET TRIVIELLE
Brug dagen i dag på at nyde nogle ting, du normalt bare skal have overstået (og skriv ned, hvordan aktiviteten var anderledes end normalt). Måske din morgenkaffe, frokosten, en løbetur, indkøbsrunden i supermarkedet, togturen til arbejde osv. - OH HAPPY DAY
Tænk på én af dine gladeste oplevelser (det kan jo fx godt relatere sig til allergi, Red.) og spil den som en film for dit indre blik. Vær så detaljeret som muligt (inddrag gerne alle sanser) og lad være med at stoppe og analysere. - SCRAP
Lav en nydelses-scrapbog (med billeder, udklip, citater m.m. af og om familie, venner, kæledyr, børn, ægtefælle, feriesteder, blomster, opskrifter, film osv.) Begynd i dag med blot at lave et udkast til, hvad de første 3 sider skal indeholde. Sæt gerne en time af en gang om ugen i de næste 4 uger, hvis det er muligt, og arbejd videre med bogen der. - RUSH HOUR
Tænk på tre episoder/tidspunkter i dit liv, hvor du følte dig allermest i live. Hvad var det, der gjorde, at du følte dig sådan i live? Var der en slags “rush”? Skriv ned. - TILLYKKE
Lykønsk dig selv for (og nyd) noget, du har gjort, som har gjort en positiv forskel for dig selv og/eller andre. Hvad gjorde du? Hvorfor? Hvilken følelse gav det dig? Hvad betød det for andre?
“Lykkelig som bare pokker” indeholder også 12 interessante case-historier fra det virkelige liv. Fx udtaler Morten S. Petersen:
“Hvis jeg hviler godt i mig selv, kan jeg rumme næsten alt”
Morten S. Petersen er ejer af et rengøringsfirma og politiker – og enlig far til Maria som er autist.
Alle medlemmer af KLUBBEN får ebogen gratis i oktober
Ja, ebogen kan blive din kvit og frit, hvis du er medlem af KlubMælkeallergi.
Lykkelig som bare pokker koster normalt 97 kr. Du får et medlemskab for 67 kr. om måneden. Ja, og du kan risikere både at blive mere glad og få hjælp til din hverdag med allergi på samme tid. Det må siges at være en “win-win“.
Læs mere om Oktober temaet i KlubMælkeallergi her >>