Her kan du læse et spændende interview med Klinisk Diætist Anette Tornhøj Pedersen.

Spørgsmål 1:
Jeg tror, at alle forældre er optaget af, at deres barn får den korrekte ernæring – især hvis barnet har f.eks. mælkeallergi eller intolerans. Men HVOR vigtigt er det egentlig at tænke i de baner, når du udelukker mælk fra kosten?

Svar:
Når man udelukker en hel fødevaregruppe, er der altid risiko for fejlernæring, det vil sige at barnet, uanset alder, ikke får de næringsstoffer, vitaminer og mineraler som kroppen har behov for. Dette kan resultere i forskellige tilstande i kroppen. Er der f.eks. ikke den mængde kalk i blodet, som der skal være, “stjæles” der kalk fra knoglerne og disse bliver derfor mere porøse og har nemmere ved at brække ved fald, hvis det står på i en længere periode.

Eftersom børn vokser, er det derudover vigtigt at sikre, at kroppen har alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler der skal til, for at den kan udvikle sig som den skal. Immunforsvaret fungerer desuden optimalt, når man trives, og kroppen har det den skal bruge hele tiden.

Spørgsmål 2:
Hvordan sikrer man, at ens barn får de vitaminer og mineraler, som barnet skal have?

Svar:
Det barn som ammes fuldt ud får de vitaminer og mineraler, det har behov for fra moderens mælk. Det spæde barn som ikke ammes eller ikke ammes fuldt ud, får det gennem en specialfremstillet modermælkserstatning.

Det mælkeallergiske barn i alderen 1-3 år får det ved at supplere den øvrige kost med en specialfremstillet modermælkserstatning.

Er barnet over 3 år, sikres det ved at supplere kosten med en vegetabilsk drik tilsat kalk eller kalktilskud. Afhængigt af hvor varieret kost barnet spiser bør kosten desuden suppleres med en multivitamin (børn over 1 ½ år).

For at kunne optage kalk, skal der være en optimal mængde D-vitamin til stede. Solens stråler er den vigtigste kilde til D-vitamin i Danmark. Specielt i vinterhalvåret er der risiko for, at man ikke får nok D-vitamin. En læge vil kunne tage en blodprøve og oplyse om D-vitamin indholdet, hvis de vurderer det er nødvendigt i en given situation.


Spørgsmål 3:
Er det kun i “ammeperioden”, altså de helt små børn, der skal have specialfremstillet modermælkserstatning?

Svar:
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det mælkeallergiske barn indtil 3 års alderen får suppleret den øvrige kost med en specialfremstillet modermælkserstatning. Dette er specielt vigtigt, hvis barnet ligger lavt på højde og vægt kurven. Ved de årlige lægebesøg kan man få oplyst, hvor ens barn ligger på disse kurver.

Spørgsmål 4:
Kan børn, der spiser fast føde, nøjes med at få en sund og varieret kost, eller er det svært at opnå den optimale ernæring, når mælk udelukkes fra kosten?

Svar:
Børn i alderen 1-3 år vokser meget og har derfor blandt andet brug for mange kalorier. I denne periode kan det være svært at sammensætte en kost, som tilgodeser det øgede behov uden at supplere kosten med en specialfremstillet modermælkserstatning.

Når barnet er over 3 år falder behovet. Det er dog stadig vigtigt at sikre, at kosten indeholder en optimal mængde næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Det gør man ved at tilbyde en sund, grov og varieret kost uden at udelukke hele fødevaregrupper. Ved fødevareallergi er man selvfølgelig nødt til at udelukke en fødevaregruppe, her er det vigtigt, at man ved hvordan man supplerer kosten, sådan at den er optimal sammensat.


Spørgsmål 5:
Jeg hører ofte fra forældre, at deres barn ikke kan lide den højt hydrolyserede modermælkserstatning, og at de derfor er frustrerede. Har du nogen gode forslag i den situation?

Svar:
Det kan tage tid at vænne et barn til en ny smag, så det bedste råd jeg kan give, er at være meget tålmodig. Forvent ikke at det går hurtigt fremad. Man skal altså ikke regne med, at barnet med det samme kan indtage et nyt produkt i den anbefalede daglige mængde.

Jeg har nogle forslag til tilvænningsmetoder til de mindre børn, som gennem tiden har resulteret i succes:

Forslag 1:
Langsom tilvænning sammen med brystmælk/erstatning som barnet kan lide.

Dag 1: bland ¾ brystmælk/erstatning med ¼ specialfremstillet modermælkserstatning.

Dag 2: bland ½ brystmælk/erstatning med ½ specialfremstillet modermælkserstatning.

Dag 3: bland ¼ brystmælk/erstatning med ¾ specialfremstillet modermælkserstatning.

Dag 4: specialfremstillet modermælkserstatning.

Forslag 2:
Tilsæt lidt sukker, ½ tsk. pr. 100 ml i de første dage. Derefter listes sukkeret langsomt ud igen, sådan at barnet ender med at drikke den specialfremstillede modermælkserstatning uden tilsat sukker.

Forslag 3:
Gør blandingen tyndere end foreskrevet til at starte med og bland langsomt mere og mere pulver i sådan at blandingen til sidst er sammensat som den skal.

Indtil barnet kommer op på den anbefalede daglige mængde, er det vigtigt at give mad oftere, supplere med andre mælkefrie produkter, afhængigt af barnets alder.


Tilvænningsmetoder til det ældre barn, med et godt resultat til følge:

Forslag 1:
Start med smagsprøver og slut med den anbefalede daglige mængde.

Forslag 2:
Bland i starten pulveret med juice og trap langsomt juicen ud, sådan at barnet til sidst drikker den specialfremstillede modermælkserstatning ren.

Forslag 3:
Bland blandingen i moset frugt.

Forslag 4:
Start med at tilsæt blandingen i mad, så barnet vænner sig til den nye smag og slut med at give det i et glas til at drikke.

God fornøjelse. Det skal nok lykkes!

Spørgsmål 6:
Det er vel først og fremmest kalken (calsium) fra komælken, der skal dækkes ind på anden måde? Hvilke andre fødevarer har et stort indhold af calsium?

Svar:
Her er en liste over de fødevarer som indeholder meget kalk.

Indhold pr. 100 g:
(Mejeriprodukter 120 mg)
Vegetabilsk drik tilsat kalk: 120 mg
Mandler 256 mg
Sesamfrø 959 mg
Dild 202 mg
Grønkål, rå 219 mg
Kørvel 400 mg
Spinat, rå 129 mg
Sardin i olie 420 mg
Tørret figen 193 mg
Hyben rå 840 mg
Soyabønne, tørret 163 mg
Persille rå 185 mg

Sundhedsstyrelsen anbefaler ½ liter mejeriprodukt dagligt fra 1 års alderen. Denne mængde giver kroppen den kalk, som den har brug for. De andre fødevarer på ovenstående liste skal indtages i en meget stor mængde, for at det kan give den samme mængde kalk som ½ liter mejeriprodukt. Derudover skal man være opmærksom på, at det er dagligt, man skal have tilført den mængde kalk. Det er altså vanskeligt at få opfyldt den daglige mængde kalk ved børn ved hjælp af andre fødevarer.

Derfor er det vigtigt at sikre, at barnet enten får sin kalk gennem en specialfremstillet modermælkserstatning, vegetabilsk drik tilsat kalk eller med kalktilskud. Hvilken løsning man bør vælge afhænger af barnets alder, se svaret til spørgsmål 2.


Spørgsmål 7:
Du kan købe sojadrik og risdrik der er tilsat kalk. Er det en fin mulighed for et barn med mælkeallergi eller intolerans?

Svar:
En specialfremstillet modermælkserstatning er at foretrække ved barnet under 3 år.

Ved det mælkeallergiske barn fra 3 år og opefter, er en vegetabilsk drik tilsat kalk et fint alternativ til komælken. Det er dog vigtigt at pointere, at man ikke kan sidestille komælk med en vegetabilsk drik, eftersom sidstnævnte ikke indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler som komælken gør selvom der er tilsat kalk.