Her ser du et interview med Amalie 18 år og Petrine 21 år.


Spørgsmål 1:
Du har haft fødevareallergi siden du var barn (alder?), hvordan er din allergiske situation i dag? Har allergierne ændret sig i løbet af årene?

Svar Amalie: Jeg har altid været meget fødevareallergisk. Det er protein-indholdet i fødevarerne jeg ikke kan tåle. Da jeg var lille var jeg allergisk for: æg, bønner, ærter, rødt kød, mælk og sojabønner (primært alle bælgfrugter) Min allergi har ændret sig med årene, da det kun er mælk og bønner jeg er utrolig allergisk for nu. Da jeg var omkring 13 år gammel udviklede jeg allergi over for skaldyr og rejer, som jeg stadig er allergisk overfor. Jeg voksede mig hurtig fra at være allergisk over for rødt kød og bønner – men hvis jeg spiser ærter og bønner i store mængder i dag, fremkommer en svag allergisk reaktion. Æg kan jeg i dag spise normalt. Mælk er jeg ekstremt allergisk overfor – jeg har aldrig mødt andre der er så allergisk som jeg. Jeg er allergisk over for det protein i mælken der hedder casein (det fylder 80 procent af proteinet i mælken).

Svar Petrine: Jeg er født med allergi overfor forskellige ting. Bl.a. æg, mælk, nødder og bælgfrugter og en masse andre ting. Jeg har stort set ikke allergi mere. Men selvfølgelig alt med måde af især æg, men kender heldigvis min begrænsning. Så der er håb forude for forældre til små børn med lidelsen.



Spørgsmål 2:
Når du tænker tilbage på dengang du var noget yngre, måske dengang du startede i skole. Hvordan oplevede du allergien dengang?

Svar Amalie: Jeg oplevede den faktisk ikke meget anderledes end i dag. Jeg passede meget på – og var godt klar over, hvad jeg kunne spise og hvad jeg ikke kunne. Jeg fandt den ikke irriterende eller belastende, som jeg kan forstå nogle børn i den alder gør. Jeg tror, det stammer fra, at mine forældre har lært mig at acceptere allergien. De har altid fundet alternativer og fortalt mig, at jeg havde så meget andet at byde på – og at allergi ikke er den værste ting at være født med.

Svar Petrine: Min bror har samme lidelse og er mere syg end jeg. Vi gik i børnehave sammen. De var ikke særlig vidende i starten, så han fik light cola og blev voldsomt syg, så der blev børnehave og skole mere opmærksomme.

Spørgsmål 3:
Følte du at allergien bremsede dig i ting dine skolekammerater kunne og gjorde? Fortæl evt. om oplevelser du kan huske.

Svar Amalie: Nej det har jeg aldrig oplevet. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke syntes, at det var irriterende som barn, at jeg ikke kunne få et stykke kage, når der blev delt ud i klassen til fødselsdage. Men det gik alt sammen. Jeg har udbrudt virkelig mange gange ”fuck jeg hader min allergi” (undskyld mit sprog), fordi selvfølgelig er det en belastning!!!!! Jeg vil da også være som alle andre og spise hvad jeg vil. Jeg vil smage alle de lækre kager, flødeskum og kakaomælk – men det kan jeg ikke, og det har jeg accepteret.

Svar Petrine: Kunne ikke altid være med til at bage brød osv. med æg i. Det er også ting omkring mig, jeg er allergiske over for, hvilket også gjorde, der var mange ting, jeg ikke kunne og mange jeg ikke kunne besøge.

Spørgsmål 4:
Hvordan oplevede du accepten og støtten fra omgangskreds og familie dengang? Kan du nævne eksempler på gode oplevelser, du virkelig satte pris på?

Svar Amalie: Jeg takker mine forældre dybt, fra de inderste kamre af mit hjerte, for deres støtte. De har støttet mig 100 % i forhold til min allergi. Det er helt sikkert min mor, der har taget den største rolle i ”allergi” situationen. Hun har altid lavet mad til mig uden mælk – og vi spiser faktisk ikke rigtig mad med mælk i hjemmet. Det har vi aldrig rigtig gjort, hvilket nok er min skyld  Jeg husker også, at mange af mine klassekammeraters forældre lavede specielt mad eller kage til mig til de forskellige børnefødselsdage. Det satte jeg utrolig meget pris på – så følte jeg mig heller ikke så speciel.

Svar Petrine: Min mor har altid været en fantastisk støtte og hjælp og læst og læst en masse og aldrig gjort forskel. Altså der blev lavet flere forskelligt mad, for at jeg og min bror kunne tåle det.

Spørgsmål 5:
Blev du drillet eller holdt udenfor pga. din allergi?

Svar Amalie: Jeg er aldrig blevet direkte mobbet eller drillet – men da jeg altid har været en meget høj pige og ikke fået fede madvarer i form af mad med mælk i (wienerbrød, kage, etc) har jeg altid været utrolig tynd. Jeg kunne godt få en spydig bemærkning eller to, i form af: ”Hun kan jo heller ikke tåle fed mad, hun kan jo slet ikke tage på” – det er ikke negativt, men sådan opfattede jeg det da jeg var lille/yngre. I dag værtsætte jeg det helt klart, da jeg er 182 cm høj og meget slank. Så det kan sagtens komme en til gode.

Svar Petrine: Det gjorde jeg tit. Er blevet mobbet igennem hele min skolegang. Bl.a. med min astmamedicin. Og hvis der var noget, jeg ikke kunne tåle, sagde folk altid, at det bare var fordi jeg ikke kunne lide det.

Spørgsmål 6:
Du har sikkert prøvet mange gange at medbringe egen mad og kage, når du skulle til børnefødselsdag. Hvordan oplevede du det som barn?

Svar Amalie: Ja – det er nærmest svaret på det. Jeg følte det ikke underligt eller ubehageligt. Alle mine venner accepterede at jeg var allergisk – der var ikke nogen der opfattede det som en underlig ting. Selvfølgelig følte jeg mig speciel, og hvis jeg skulle nye steder hen, hvor andre børn spurgte, hvorfor jeg havde medbragt min egen mad – kunne jeg godt syntes, det var irriterende at skulle svare og forklare hele min allergi remse…….. Men det var ikke noget, der gjorde mig ked af det, på nogen måde.

Svar Petrine: Forældrene var heldigvis altid gode til at tage hensyn. Så det var sjældent nødvendigt.

Spørgsmål 7:
Føler du stadig, at der kan være udfordringer i hverdagen? Hvad synes du er sværest nu som ung?

Svar Amalie: Det er helt klart, når jeg er ude at spise. Nu når jeg er 18 år, går jeg tit ud. Og mange restauranter tager det ikke seriøst, når man forklarer, man er allergisk. Jeg har mange gange oplevet, at jeg får serveret en ret med sovs eller dressing, der indeholder mælk – som jeg klokke klart har informeret tjeneren om, at jeg ikke kan tåle. Derefter beder jeg tjeneren om at give mig en ny tallerken uden – da den kommer tilbage, har de nærmest bare tørret sovsen af tallerknen, så der stadig er spor af det. Her må jeg så forklare, at min allergi er så alvorlig, at det er dem, der ringer til ambulancen, når jeg ligger og raller på gulvet, fordi de har serveret mig noget mad, jeg ikke kan tåle. Jeg kan blive ret arrig i sådan en situation, fordi mange mennesker ikke tager min allergi alvorlig – men det følger med i pakken. Det er også tit, hvis jeg er på café med mine veninder, at jeg bliver nødt til at spise en salat, fordi cafeen ikke har retter uden mælk. Så siger mine veninder altid – ”Ja, det er så derfor, du er så tynd Amalie. Du kan jo ikke spise, det vi spiser”. De siger det selvfølgelig med en glad tone og ikke som noget negativt.

Svar Petrine: Det syntes jeg faktisk ikke. Elsker selv at eksperimentere med mad osv. Og elsker at lave mad. Og er jo næsten vokset fra det.

Spørgsmål 8:
Føler du dig i dag hæmmet socialt pga. din allergi?

Svar Amalie: Nej det gør jeg slet ikke!

Svar Petrine: Nej det gør jeg ikke

Spørgsmål 9:
Hvad er det bedste ved at have allergi? Hvad har allergien givet dig med i bagagen?

Svar Amalie: Jeg vil ikke rigtig sige, at der er noget banebrydende positivt ved at have allergi. I hvert fald ikke i min situation. Det gør mig speciel, og folk husker mig meget nemt og hurtigt som ”pigen med ekstrem allergi” – og det er jeg helt ok med. Men jeg vil ikke sige, der er noget specifikt godt ved at have allergi. I realiteten ville jeg ønske, at jeg vågnede op i morgen og det var væk – jeg har faktisk bedt til gud flere gange i håb om det kunne hjælpe (trods jeg slet ikke er religiøs). Allergien er da irriterende, men jeg finder det slet ikke som en svaghed.

Svar Petrine: Jeg er meget selvstændig. Og har altid været det.

Spørgsmål 10:
Det vil være dejligt, hvis du kan give et par gode råd videre. Ét godt råd til børn der har fødevareallergi, og som måske synes, det er svært lige nu. Og ét til forældre til børn med fødevareallergi.

Svar Amalie: I skal lære at acceptere allergien! Det er det vigtigste! Både som barn og forældre – helt klart mest forældrene, hvis det er et lille barn. Der er så mange alternativer til det meste mad – så du kan altid finde en løsning på det dit barn/du gerne vil spise. Hvis dit barn/du bliver drillet mht. allergi – er det nok fordi den der driller, har et problem med sig selv. Allergi er slet ikke så slemt. De fleste vokser sig fra det – jeg er ikke en af de heldige, men til gengæld er jeg en af de eneste i Danmark der er SÅ allergisk som mig – et eller andet sted er det jo helt forfærdeligt, men jeg syntes dog, at det er meget sejt at sige til andre. Tag et kig på jer selv/dit barn og find en masse positive værdier I har i jer selv frem. Jeg ved godt, det ikke har noget med allergien at gøre, men det har jeg altid gjort. Jeg er for eksempel utrolig talentfuld inden for musik og sang – mine forældre har altid sagt: ”selvom du er allergisk, er du født med en fantastisk stemme” – det har også hjulpet mig med at acceptere allergien, fordi jeg hurtigt har flyttet fokus fra det negative og accepteret det som en del af mig.

Svar Petrine: For børn er det en rigtig god ide at selv finde ud af, hvad det er man må få og ikke må få. Komme med i køkkenet og lave mad. Og så er det vigtigt, at forældrene informere sit barn om det. Og til forældrene: På trods af at læger måske siger det aldrig går væk, kan det altså godt. Jeg er stort set rask, og har altid fået at vide, at det ville jeg aldrig blive.

Tusind tak til jer begge, fordi I ville dele jeres oplevelser med os andre.