Jeg har haft mulighed for at interviewe sundhedsplejerske Anette Opstrup – indehaver af www.Æblebørn.dk – læs med her:

Jeg får indimellem henvendelser fra forældre, der har mistanke om, at deres barn har mælkeallergi, men deres egen læge vil ikke henvise dem til allergiudredning. Hvad vil du råde disse forældre til at gøre?

Svar:
Jeg råder forældrene til at tage den mildeste og faktisk også mest nøjagtige metode til at finde ud af, om deres børn tåler mælkeprodukter. Nemlig at udelukke al komælk fra kosten i en periode f.eks. 3 uger. Og det gælder båden den synlige og den ikke synlige mælk (vallepulver, laktosepulver, mælkepulver) og selvfølgelig også fløde, smør yoghurt osv.

En allergiudredning hos lægen vil alligevel ikke give dem det fulde billede, da det ikke er alle former for reaktioner, som man kan måle med klassiske blodprøver.

Når de 3 uger er gået, så kan de forsigtigt prøve at give lidt mælk igen og holde øje med, om der kommer nogle reaktioner inden for de næste 3 døgn.

Hvis det er en klassisk allergi vil symptomerne komme hurtigt, men hvis det er en form for intolerance eller allergi, kan der gå op til 3 døgn.

Hvilke symptomer oplever du, at børn kan have, hvis de ikke tåler komælk?

Svar:
Børn (og voksne), der ikke tåler komælk, kan have mange forskellige reaktioner. Og de fleste af dem opdager man først, hvis man udelukker mælk i en periode. For indtil da opfatter de fleste bare, at det er helt normalt at gå rundt med de problemer.

Det kan være: snot, hoste, astma, slim i halsen, ondt i ørene, behov for at rømme sig, prutter, dårlig ånde, diarre, forstoppelse, udflåd, eksem, ondt i maven, hyperaktivitet mm.

Læs hele interviewet her – klik