Ingredienser:
Dej:
2,5 dl lunkent vand
1 pk. gær
1 tsk. salt
2 spsk. salatolie
Ca. 500 g hvedemel
Lidt olie til bradepanden
Fyld:
500 g hakket oksekød
250 g champignon
2 ds. flåede/hakkede tomater
1 bouillonterning
200 g cocktailpølser
1 lille hakket løg
Ca. 1 dl rasp eller sojaost fra Helsekosten
Sådan gør du:
Gæren røres ud i det lunkne vand. Tilsæt salt og olie, hvorefter melet kommes i lidt ad gangen. Æltes godt sammen og hæver i 20 min.
En stor bradepande beklædes med stanniol og pensles med olie.
Fyld:
Det hakkede kød brunes i gryde uden fedtstof. Hakket løg og champignon tilsættes sammen med bouillonterning og flåede tomater. Saucen simrer i ca. 10 min., hvorefter cocktailpølser kommes i.
Dejen har nu hævet færdig og bredes ud i bradepanden med hænderne. Dejen er meget elastisk og kan i starten være svær at brede ud til kanterne, men med tålmodighed kan det sagtens lade sig gøre. Fyldet/saucen kommes ovenpå og til sidst ost eller rasp.
Pizzaen bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 30 min. Serveres med en stor skål salat.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (No Ratings Yet)
Loading...