Gæsteblogger: Sabine Freund-Andersen har oplevet, at kolik og komælk kan have en sammenhæng. Læs om hendes erfaringer på www.kolikmor.dk og www.facebook.com/kolikmor
Da min søn var 14 dage gammel begyndte han at skrige. Ikke bare sådan almindelig gråd, men hjerteskærende forpinte skrig.
Vi panikkede selvfølgelig, og kom hurtigt ind til lægen, med en forventning om, at så skulle lægen nok fikse, hvad end der var galt. Vi var overhovedet ikke forberedte på, det der så skete.
Ingenting.
Gå hjem og vent til det går over
Gennem et par dage blev han undersøgt hos min egen læge, og på børneafdelingen på hospitalet. De fandt ikke noget. Så fik vi kolik diagnosen, og spurgte hvad vi så kunne gøre ved det? Ingenting. Gå hjem og vent til det går over, var beskeden. Jeg blev så vred. Det kan fandeme ikke passe, der ikke er noget, vi kan gøre.
Så startede der en kamp, der både blev længere og hårdere, end vi troede. Det er sindssygt hårdt at have et kolikbarn. Den afmagt der ligger i ikke at kunne hjælpe sit barn, når det græder og har ondt… Det er ubeskriveligt.
Sammenhæng mellem kolik og komælk
Jeg vidste jo ikke, om jeg havde ret, men jeg kunne ikke slippe tanken om, at noget måtte der kunne gøres. Det var bare så svært at lede efter information om kolik, samtidig med at hverdagen var fuld af skrig, stress, trøste og putningsforsøg, og en lille stakkels dreng, der kun kunne holde ud at være i sin mors arme.
Vi prøvede flere forskellige ting, men det der virkelig gjorde en kæmpe forskel, var da jeg fjernede mælkeprodukter fra min kost. Efter et par dage syntes vi han græd lidt mindre, og efter en uges tid var vi slet ikke i tvivl. Jeg fandt ud af, at han reagerede, når jeg drak juice, så jeg fjernede al frugt også. Så var skrigeriet reduceret med ca. 80 %! Og det bedste af det var, at min søn kom ned på et niveau, hvor vi rent faktisk kunne trøste ham. Han havde stadig ondt, men han kunne distraheres og trøstes. Det var guld værd.
Det var ret svært at stå som nybagt kolikmor, med velcro-baby i armene og skulle genopfinde al mad. Engang imellem smuttede det. Der skulle bare en enkelt lille overset ingrediens i en kyllingesalat til, så skreg han af smerte. Pyh, som man kunne få dårlig samvittighed!
Der er faktisk hjælp at hente
Sidenhen har jeg fundet ud af, der er kogebøger med opskrifter uden mælk, grupper på facebook for mælkeallergikere, og gode pjecer på astma og allergiforbundets side. Der er også lavet forskning i udlandet, som beviser at komælk indtaget af ammende mor, kan give maveproblemer hos baby. Altså kan man måske tale om en sammenhæng mellem kolik og komælk. Og derfor kan det være et forsøg, at man enten fjerner mælkeprodukter fra kosten, hvis man ammer, eller udskifter modermælkserstatningen med en hyperallergen variant. Vi fik bare ikke noget at vide.
Jeg vil så gerne have, at andre der står i samme situation, med en skrigende baby på armen, og en kolikdiagnose hængende over hovedet, i det mindste får muligheden for at prøve af, om deres barn ikke kan tåle komælk. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at fortælle om dét, og de andre vigtige ting vi lærte om kolik.
Alt hvad jeg ved, er samlet her: www.kolikmor.dk
Kolikmor
Sabine Freund-Andersen
