Allergi-mødre kan godt opleves som værende “lidt for meget”
Kender du en, der er mor til et barn, der har fødevareallergi? Så kan du måske ikke sige dig fri for, at have tænkt denne tanke. Eller er du selv en af de mange allergi-mødre, der har stået med følelsen af, at blive opfattet som både overbeskyttende og små-hysterisk?
Men det er måske meget naturligt. Det kan være svært at forstå, at ganske almindelig mad, som de fleste spiser som en naturlig del af kosten, i værste fald kan være livstruende for andre.
Men sådan er det. Det er dog meget forskelligt hvordan allergi påvirker den enkelte.
Graden af følsomhed varierer meget fra person til person
Fødevareallergiske reaktioner kan være meget forskellige. Tolerancetærsklen, som man kalder det. Nogle allergikere kan spise lidt af det, de er allergiske overfor, inden de får en reaktion. Andre kan ikke en gang tåle det der betegnes som “spor af” et bestemt allergen.
I ekstreme tilfælde, kan nogle faktisk reagere, bare de rører ved det allergen, de ikke kan tåle. Ligesom nogle kan få en allergisk reaktion, ved at befinde sig i et rum, hvor allergenet er. Det er ofte peanut man hører om, kan være luftbåren.
Kender du en, der er allergisk overfor mælk, men som fx kun skal holde sig fra de “rene” mælkeprodukter. Så kan det være svært at forstå, hvis du pludselig møder en anden, der har en helt anden, og mere “kritisk” tolerancetærskel. Så er der ikke noget at sige til, hvis du måske føler en vis skepsis. Kan det virkelig passe?
Dette kan være en allergi-mors levevilkår
Det er dog faktum, at nogle allergi-mødre må leve med bevidstheden om, at en fejltagelse kan være livstruende for deres barn. Det er skræmmende. Og selv den allerbedste løve mor, skal leve med, ikke at kunne beskytte sit barn 100 % mod disse fejltagelser. Det kræver tillid og mod. At leve med frygten.
Og så er det måske meget naturligt, at disse allergi-mødre i visse sammenhænge er en smule overbeskyttende, og endda kan tendere mod at virke små-hysteriske.
Og selvom allergien ikke er af livstruende karakter, er der selvfølgelig ingen mødre, der ønsker at se sit barn blive syg, af den mad de spiser.
Skal du have besøg af en med fødevareallergi?
Kommunikation er her det vigtigste redskab til forståelse. Du har brug for at vide:
- Hvad er din gæst allergisk overfor?
- Hvor allergisk er din gæst (gælder det fx også “spor af”)?
Men det bedste er, at tale med dine gæster om, hvordan du kan tilberede maden allergi-sikkert. Nogle ting kan nemt lade sig gøre. Andre ting er nemmere, hvis gæsten selv medbringer.
Skal du have gæster med allergi på besøg i sommer? Denne e-bog kan hjælpe dig på vej:
Læs om: Sommermad og grill-inspiration uden mælk, peanut, nødder, æg og gluten (klik her)
Kunne du bruge dette indlæg? Så skal du være velkommen til at dele det med andre her: