For os betyder foråret også den årlige “allergi-kontrol” for vores søn. En dag med fri fra skole. Men han vil meget hellere i skole. Det er en dag med priktest, blodprøver og snak med lægen. En dag med lidt sommerfugle i maven – måske er allergien blevet bedre. Svarene på blodprøven må vi dog vente på.
Priktesten giver et hurtigt resultat og indikation af mulige allergier. Ja, for den er ikke skudsikker. Du kan godt reagere i en priktest uden at reagere ellers. Derfor skal priktesten holdes op mod en blodprøve. Og dernæst skal der provokeres, for at se reaktionsmønstret. En lang proces.
Priktesten kom ikke synderlig bedre ud end tidligere. Ofte kommer der nye ting til. Denne gang var der stor reaktion på fødevarer som peanut/jordnød, mælk, soja, birkes, sesam og selleri. Det forklarer jo, at han reagerede sidst jeg serverede suppe (med bl.a. selleri i). Viden der er nødvendig.
Nu skal vi så vente på svarene fra blodprøven, hvorefter der skal provokeres for bl.a. mælk. Hvorfor egentlig denne provokation? Jeg har med årene indset nødvendigheden. Det er bestemt ikke rart, at skulle se dit barn få noget, barnet ikke tåler. Barnet bliver måske meget syg af det. Men viden om hvor allergisk dit barn er. Og hvordan og hvor hurtigt dit barn reagerer, er utrolig vigtigt. Så du ved, hvor opmærksom du er nødt til at være i hverdagen.
En dag med blandede følelser. Lidt skuffelse følger der ofte med. Men også en ro over den viden det giver. Vores søn var igen super sej. Han tager det bare i stiv arm. Selvom blodprøven denne gang gjorde “naller”.
