Mælkeallergi og anden fødevareallergi kræver gå-på-mod og engagement
Livet med allergi går både op og ned. Der er dage med frustrationer, og heldigvis også dage med succeser. Sådan en succes-dag havde vi i går. Mads går i 4. klasse, og på onsdag skal han starte med at have hjemkundskab i skolen (hvis ikke lockouten fortsætter). HJEMKUNDSKAB! Han skal lave mad, og spise mad, uden sin mor som kontrollant. Det er en grænseoverskridende ting. Det har jeg gjort mig mange tanker omkring:
- Vil læreren mon samarbejde med os?
- Hvordan kan vi sikre, at Mads ikke får noget, han ikke kan tåle
- Tænk hvis Mads slet ikke kan spise noget af maden
- Hvad vil hans kammerater mon tænke?
- Hvor er det svært at give slip …
Samarbejde er et vigtigt kodeord, når du har et barn med allergi
Det er alt afgørende med samarbejdsvilje fra alle omkring barnet. Det gælder selvfølgelig familie, venner, klassekammeraters forældre – og ikke mindst skolen. Nogle gange lykkedes det bedre end andre gange. Vi har været fantastisk heldige med Mads’ hjemkundskabslærer. Hvor er det skønt.
Mads var på forhånd indforstået med, at der nogle gange kunne være dage, hvor han var med til at lave mad, men ikke kunne spise den. Jeg synes, det er flot af en 10-årig dreng. Som han snusfornuftigt sagde: “Hvis bare jeg kan være med til at spise maden 1-2 gange, så er jeg tilfreds”.
Møde med læreren i skolekøkkenet
Onsdag morgen tog jeg børnene med på skolen, for at mødes med Mads’ kommende hjemkundskabslærer. Jeg havde forberedt lidt materiale til hende:
- Beskrivelse af hvad der skal gøres, hvis Mads får en allergisk reaktion
- Vores “positiv-liste” med beskrivelse og billeder af de madvarer vi bruger til Mads
- En folder der beskriver de særlige hensyn i forhold til hans peanutallergi
- En liste over de ting Mads ikke kan tåle
Læreren, Susanne, var meget indstillet på at samarbejde. “Mit mål er da, at Mads kan spise med hver gang”, som hun sagde. Et smil bredte sig hurtigt på Mads’ læber. Vi fik gennemgået en masse opskrifter. Fik kigget på de varer, hun allerede havde i skabet. Nogle opskrifter blev helt droppet. Og jeg fik en stak med hjem, som jeg kunne komme med feedback til.
Tænk engang at få sådan en hjælp med på vejen. Stor taknemmelighed. Men jeg tror også, det er vigtigt, at man selv udviser stort engagement, og er villig til at stille op, og gøre det, der skal til. Jeg er fuld af fortrøstning til dette nye skridt for Mads – og hans mor.
Læs også:
Information om dit barns allergi skal hele tiden holdes ajour
