Børn og forældre må lære at leve med manglende forståelse for allergien
Det er min oplevelse, at både vores børn og vi som forældre vil opleve masser af skuffelser. Over manglende forståelse. For allergien.
- Vi bliver kede af det
- Vi bliver forargede
- Vi føler vrede
- Afmagt
- Frustration
- Og skuffelse
Har du oplevet manglende forståelse? Måske har en af dine nærmeste, som du troede ville vise forståelse, syntes du var lidt “hysterisk”. Måske har du i dit barns vuggestue eller børnehave mødt modstand mod at tage de nødvendige hensyn til dit barn. Eller det er forældre til barnets legekammerater, der ikke “lever op til” dine forventninger. Det kan oven i købet være derhjemme, I ikke er enige om, hvordan tingene skal gribes an. Kender du til det?
Vi har sikkert alle oplevet det en masse gange
Jeg kunne fortælle i timevis om alle de gange, vi har oplevet manglende forståelse. Det er så rart at fortælle om det. Få lidt luft. Til nogle i samme båd. Du får lige et par stykker:
- Den gang Mads i børnehaven havde stået en “hel dag” og bagt pandekager over bålet. Da de så skulle til at spise pandekagerne, kommer pædagogerne i tanke om, at Mads ikke kan tåle dem. Og de vidste ikke, hvordan de skulle lave pandekager, som han kunne tåle.
- Eller da de var på tur med børnene i skoven. Efter en lang tur rundt i skoven, bliver der taget forsyninger frem. Kiks og juice. Mads kunne ikke tåle noget af det. De havde ikke taget noget med til ham.
Hold da op hvor har jeg brugt energi på det. Men i bund og grund hjælper det jo ikke. Måske bliver det hele nogle gange lidt værre. I hvert fald alle følelserne i maven. Og vi risikerer at børnene opfatter vores frustrationer, og derfor bliver endnu mere kede af det.
Hvad kan du så gøre?
Mit bedste råd er at acceptere det. Acceptere at andre mennesker ikke altid kan rumme de hensyn, vores børn har behov for. Det er ofte bare manglende forståelse.
I stedet skal vi glæde os over alle de positive oplevelser. Alle de mennesker der gør en ekstra indsats! De er der nemlig heldigvis også. Og faktisk bliver glæden dobbelt så stor, når man giver de gode oplevelser ekstra fokus.
Men det kan være nemmere sagt end gjort. Det ved jeg godt. Jeg kan stadig blive enormt ked af det, skuffet og ærgerlig. Og jeg har ellers øvet mig i 11 år nu.
Det er vel noget med, ikke at kæmpe alle de umulige kampe. Du kan ikke vinde alligevel.
Men du kan gøre det nemt for andre at hjælpe dig!
Hele “hemmeligheden” ligger i, hvordan du klæder din familie, venner og omgangskreds på. Hvis de kan se, at det ikke er så svært at hjælpe, som de måske tror! – Så gør de det (sikkert) gerne.
Guide: Gør det nemt for andre at hjælpe dig
Det er, som du siger; lettere sagt end gjort. Jeg kan ikke acceptere, at der ikke bliver taget hensyn. Jeg kan ikke “bare” acceptere det som manglende forståelse. I langt de fleste tilfælde handler det absolut ikke om manglende forståelse – snarere om manglende interesse og tid. I nogen tilfælde endda mobning. Det er mere “jeg gider ikke” end “jeg forstår ikke”. Jeg “gider” ikke lave en ekstra kage, bare fordi din søn ikke kan tåle mælk. (Det er der så absolut ingen, der har bedt nogen om!) Jeg “har ikke tid til” at varme din datters mad op seperat. (Hendes mad skal slet ikke varmes!) Eller: “Når nu han er så unormal på madområdet, er han så også en af de børn der tisser i sengen, eller ikke kan læse? Det hænger jo gerne sådan sammen, at er man langsom på et område, er man det nok også på andre.”
Jeg er langt ude over dét at “acceptere”! Andre børn er intet problem, men andre forældre er direkte modbydelige. Én forælder har fanget, at det faktisk er en smule alvorligt, hvis man indtager noget, man er allergisk overfor – det betyder bare, at der for fremtiden ikke ligger indbydelser til arrangementer i postkassen fra ham. Sådan løste han det problem. “Acceptere det som manglende forståelse”. Det kan JEG ikke.
Tusind tak for din kommentar. Jeg ved, at det er et meget følsomt emne. Jeg forstår dig fuldt ud! Og det lyder også virkelig som kedelige oplevelser, du her refererer.
Jeg anbefaler at “acceptere det som manglende forståelse”, men dermed mener jeg ikke, at man nødvendigvis også syntes, det er i orden. Jeg tænker mere i retning af “at slutte fred med det”, for sin EGEN skyld. Vi kan jo ikke lave andre mennesker om. Så den det går mest ud over, er altså os selv. Jeg forsøger at sige til mig selv, at alle mennesker handler ud fra den rygsæk de har. Og det er forskelligt, hvad vi har i rygsækken. Så med manglende forståelse tænker jeg også, at nogle ikke forstår, hvor ondt det gør på et barn og barnets forældre.
Mange hilsner
Anette