Ingredienser:
|
|
4 personer 2 flåede hele rødtunger, ca. 800 g i alt 2 dl hvedemel 3 spsk. olivenolie 1 tsk. fennikelfrø salt og peber saft af 1 citron 2 dl hvidvin 4 julesalat 1 lille bundt bredbladet persille 500 g frisk spinatpasta Tip: I stedet for rødtunge kan du anvende rødspætte, ising, skærising eller skrubbe. |
|
Sådan gør du:
|
|
Klip de yderste finner af rødtungerne. Hæld melet op på en stor tallerken, og vend rødtungerne i melet. Varm 1 spsk. olie op på én stor eller to mindre pander. Steg rødtungerne ved jævn varme 5 min. på den ene side. Knus fennikelfrøene groft i en morter eller med en kniv på skærebrættet. Drys fisken med fennikelfrø, salt og peber. Hæld citronsaft og hvidvin ved fisken, damp 1 min., og vend fisken om. Damp fisken 5 min. på den anden side. Tilsæt lidt vand, hvis væsken på panden koger helt væk. Kog en stor gryde letsaltet vand op. Skær hver julesalat i 8 både. Kog julesalaten 1 min. i vandet. Varm 1 spsk. olie op i en gryde, tag julesalaten op af vandet med en hulske, og kom den i gryden. Svits julesalaten i olie i 2-3 min. ved jævn varme. Pluk bladene af persillen, og svits den med julesalaten lige inden servering. Kog pastaen i vandet i det antal min., der er angivet på emballagen. Hæld pastaen i en sigte, og vend den derefter med 1 spsk. olie. Servér fisken på et stort fad, og servér med julesalat og friskkogt pasta. Opskriften er udviklet af 2 gange om ugen |
|