Jeg tror, de fleste forældre synes det er svært, første gang de skal overlade ansvaret for deres lille barn til nogle fremmede. Enten i vuggestue eller dagpleje. Men har dit barn fx mælkeallergi, giver det yderligere bekymringer. Jeg har stillet pædagog Rikke Winckler nogle spørgsmål i den forbindelse. Hun kender vuggestuen indefra, og kan hjælpe med nogle gode råd.
Spørgsmål:
Er det generelt dit indtryk, at vuggestuer er gearede til at håndtere de hensyn et allergi-barn kræver?
Svar:
Jeg ved ikke, om man kan sige, at alle vuggestuer nødvendigvis er gearede til allergi-børn. Men det er min oplevelse, at de påtager sig opgaven, og får den info fra forældrene, som de har brug for. At de tager det meget seriøst. Det man skal huske på som forældre er, at os der arbejder med små børn, har et stort ansvar på vores skuldre, og vi har absolut ikke lyst til, at der skal ske noget med børnene, når de er i vores varetægt. Derfor gør vi alt hvad vi kan, for at passe godt på børnene.
Spørgsmål:
Er det en god idé at forældrene tager kontakt til vuggestuen inden start, og aftaler et møde hvor de taler om allergien, evt. medicin og de hensyn der skal tages?
Svar:
Ja, det er en god idé at kontakte institutionen inden, og sige at man har en problematik man gerne vil have drøftet med dem. Høre lidt om hvordan deres procedure er, og aftale et tidspunkt hvor I kan tale sammen.
Spørgsmål:
Forældrene vil ofte være ”ekstra på vagt” i denne situation, og kan måske nemt misforstå eller fejlfortolke hvad der siges af pædagogerne. Hvordan forbereder forældrene sig bedst til mødet med vuggestuen?
Svar:
Jeg tror alene det, at man har en bevidsthed om, at man er sårbar, og derfor nemt kan fejlfortolke noget, vil gøre en forskel.
Man kan forberede sig, ved at beslutte sig for at være åben, og også turde vise sin sårbarhed. Afklare med sig selv, hvad man har brug for at få sagt.
Spørgsmål:
Hvad gør man, hvis det første møde med vuggestuen går lidt i hårdknude? Forældrene føler sig måske misforstået, eller føler ikke at vuggestuen tager sagen seriøst nok. Pædagogerne siger måske, at de ikke kan garantere 100 %, at barnet ikke ved en fejl kan få noget med mælk i. Der findes naturligvis ingen garantier, men forældrene føler sig måske stødt og bliver bekymrede over, om vuggestuen kan løfte opgaven. Hvordan kommer man videre herfra på en god måde?
Svar:
Mit bedste råd er at vende tilbage. Bede om endnu en snak og fortælle præcis hvordan man har det. At man er utryg, at man måske ikke føler, de har taget det helt seriøst eller hvad det nu er. Det er vigtigt at få ryddet op i, inden man skal starte. Ellers vil man som forældre næsten ikke kunne bære at aflevere sit barn.
Spørgsmål:
Det er vigtigt, at der i spisesituationen er fuld fokus på, at allergi-barnet ikke får spist nogle af de andre børns mad. Det nemmeste er at sætte barnet et andet sted end de andre, men det er ingen tjent med. Hvad vil du råde forældrene til, hvis vuggestuen foreslår at sætte barnet et andet sted?
Svar:
Små børn skal ikke sættes uden for gruppen, heller ikke ved måltiderne. Det er de voksnes opgave at organisere sig, så barnet er i sikkerhed og ikke får noget af de andres mad. Og det er også min oplevelse at det håndteres rigtigt fint.
Spørgsmål:
Hvordan sikrer man, at alle omkring barnet – pædagoger, medhjælpere, vikarer osv. – er informeret om allergien? Er der noget, man som forældre kan gøre?
Svar:
Man kan sørge for at give klar og tydelig information. Det kan fx være at skrive en seddel man laminerer, der kan hænge på barnets plads, i køkkenet eller andre relevante steder. Således at man sikrer, at der er givet god information om, hvad det er barnet ikke må spise/drikke. At den er synlig og let tilgængelig.
En anden ting kan være at sørge for ”guf” på barnets plads, så personalet ALTID har noget at tilbyde dit barn, når der eksempelvis deles ud til fødselsdag eller holdes fastelavn eller noget hvor de andre får ”guf”.
Spørgsmål:
Det er meget brugt, at vuggestuer har madordninger, og får maden leveret udefra. Disse ordninger kan måske ikke tilgodese allergi-hensyn. Det betyder, at barnet skal have sin egen madpakke med, og hver dag spise noget andet end de andre børn. Med din viden om børn og anerkendelse, hvordan mener du så, at man bedst støtter barnet i at være anderledes end de andre?
Svar:
Det vigtigste er, hvordan de voksne håndterer det. Små børn er faktisk ret gode til at tilpasse sig. Og barnet er højst sandsynligt ikke det eneste med særlige behov. Der er muslimske børn, der ikke må få svinekød, andre børn med allergier, andre børn hvis forældre ”bare” ikke vil have, de får mælk, heller ikke selvom de ikke er allergiske osv.
Anerkendelse er jo ikke lig med at man må alt. Eller at vi alle sammen er ens, og skal det samme.
Spørgsmål:
Forældrenes største frygt er selvfølgelig, at barnet får en kraftig allergisk reaktion, mens de ikke selv er til stede og kan handle. Men de er naturligvis også bekymrede for, om deres barn socialt vil føle sig udenfor pga. allergien. Har du nogen gode råd her til sidst?
Svar:
Selvfølgelig er det forældrenes største frygt. Det er altid svært at give slip og overlade ansvaret af ens barn til andre, og det er selvfølgelig ekstra stort, hvis ens barn har en sygdom, allergi eller andre særlige behov.
Lad være med at lade som om du ikke er bange, hvis du er det. Vær ærlig. Udtryk din frygt til pædagogerne. Sig eventuelt at det ikke handler om dem, men om det at give slip og være bange for at der skal ske noget. Og hvis det handler om dem, og den måde de håndterer det på, så sig også det!
