Det årlige informationsmøde med SFOen er vel overstået

Jeg er lige kommet hjem fra et super godt møde med min søns SFO (Skolefritidsordning). Dejligt med så imødekommende og engagerede pædagoger.

Det er vigtigt at holde omgivelserne ajour om dit barns allergi. Måske er der nye fødevarer, barnet reagerer på. Måske er allergien blevet mildere eller kraftigere. Det der virker naturligt for dig, ligger mere fjernt for omgivelserne.

Jeg gennemgik disse ting med SFOen:

  • Den allergiske situation her og nu
  • Hvordan undgås allergenerne
  • I tilfælde af en allergisk reaktion
  • Dagligdagen i SFOen

DEN ALLERGISKE SITUATION HER OG NU
Hvor kraftig er allergien, er der forbedring eller forværring?
Hvad skal undgås?
Hvilke fødevarer er ok?

HVORDAN UNDGÅS ALLERGENERNE
Er “spor af” ok?
Er det nok at læse på ingredienslisten?
Flødeboller er ikke bare flødeboller, vegetabilsk olie er ikke altid ok.
Hvor kan der gemme sig “spor af”.

I TILFÆLDE AF EN ALLERGISK REAKTION
Alle skal til enhver tid vide, hvor medicintasken ligger.
Alle skal vide, hvordan de genkender en allergisk reaktion.
Alle skal vide, hvordan de skal reagere ved en allergisk reaktion.

DAGLIGDAGEN I SFO’EN
Barnet ønsker at være en del af fællesskabet.
Vi vil altid gerne hjælpe med bageopskrifter osv.
Er I i tvivl – så RING!
Ture væk fra skolen – husk altid medicin + forsyninger
Dialog og planlægning er det vigtigste!

Håber du kan bruge denne inspiration i din egen hverdag.