Ingredienser:
|
|
4 personer 1 hel kylling, 1200 g 2-3 økologiske citroner 1-2 tsk. frisk/tørret rosmarin 2 fed hvidløg 2 løg ½ dl olivenolie 1 dl gode oliven Salt og friskkværnet peber Godt brød |
|
Sådan gør du:
|
|
Partér kyllingen i bryst, overlår, underlår og vinger. Vask citronerne og skær dem i 2 cm tykke skiver. Steg dem på en pande i olivenolie til de tager farve, ca. 5 min. Læg dem i en lille bradepande. Krydr kyllingestykkerne med salt og peber og brun dem på panden fra citronerne og læg dem i bradepanden sammen med citronerne. Skær hvidløg i tynde flager og løg i både. Vend dem på panden og kom det hele over til citronerne og kyllingen i bradepanden. Drys med rosmarin og læg oliven ved. Steg retten ca. 35 minutter i en 220 grader forvarmet ovn. Server med godt brød. |
|