Jeg har haft mulighed for at interviewe sundhedsplejerske Anette Opstrup – indehaver af www.Æblebørn.dk – læs med her:
Jeg får indimellem henvendelser fra forældre, der har mistanke om, at deres barn har mælkeallergi, men deres egen læge vil ikke henvise dem til allergiudredning. Hvad vil du råde disse forældre til at gøre?
Svar:
Jeg råder forældrene til at tage den mildeste og faktisk også mest nøjagtige metode til at finde ud af, om deres børn tåler mælkeprodukter. Nemlig at udelukke al komælk fra kosten i en periode f.eks. 3 uger. Og det gælder båden den synlige og den ikke synlige mælk (vallepulver, laktosepulver, mælkepulver) og selvfølgelig også fløde, smør yoghurt osv.
En allergiudredning hos lægen vil alligevel ikke give dem det fulde billede, da det ikke er alle former for reaktioner, som man kan måle med klassiske blodprøver.
Når de 3 uger er gået, så kan de forsigtigt prøve at give lidt mælk igen og holde øje med, om der kommer nogle reaktioner inden for de næste 3 døgn.
Hvis det er en klassisk allergi vil symptomerne komme hurtigt, men hvis det er en form for intolerance eller allergi, kan der gå op til 3 døgn.
Hvilke symptomer oplever du, at børn kan have, hvis de ikke tåler komælk?
Svar:
Børn (og voksne), der ikke tåler komælk, kan have mange forskellige reaktioner. Og de fleste af dem opdager man først, hvis man udelukker mælk i en periode. For indtil da opfatter de fleste bare, at det er helt normalt at gå rundt med de problemer.
Det kan være: snot, hoste, astma, slim i halsen, ondt i ørene, behov for at rømme sig, prutter, dårlig ånde, diarre, forstoppelse, udflåd, eksem, ondt i maven, hyperaktivitet mm.
Hvor stor indflydelse har det på barnets trivsel, at barnet får komælk, uden at kunne tåle det? Her tænker jeg ikke på de meget akutte reaktioner, men allergi/-intolerance i mildere grad.
Svar:
Som du kan læse i svaret ovenfor, så kan det have en meget stor betydning. Hvis barnet går rundt med ondt i maven, tynd mave, snot, eller er urolig, så har det en stor betydning i hverdagen og for hele barnets trivsel. Ikke mindst, hvis tilstandene er blevet så slemme, at man er begyndt at give medicin for at fjerne det. Det er meget bedre for barnets sundhed at finde årsagen til problemet og så tage fat der.
Hvis et barn reagerer på rene mælkeprodukter, men ikke på mælk skjult i mad (leverpostej, færdigretter osv.), er det så nok bare at holde barnet fra den ”rene mælk”?
Svar:
Ja, det kan det godt være. Men jeg anbefaler at starte med at tage en periode med 100 % mælkefri kost. For at give kroppen en pause og give tarmslimhinden mulighed for at hele sig op, hvis den har været belastet.
Herefter kan man prøve sig forsigtigt frem, om det går an at barnet spiser mad med små mængder mælkeprodukter tilsat.
Mælkeprodukter indeholder jo gode kilder til vigtige vitaminer og mineraler. Hvad vil du anbefale i forbindelse med kosttilskud, når mælk udelukkes af kosten?
Svar:
Heldigvis er det jo sådan, at der ikke findes nogen enkelt fødevarer, som vi ikke kan undvære! Alt andet vil jo slet ikke give mening, da det vil gøre menneskeracen alt for sårbar!
Men selvfølgelig er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet får tilført nok vitaminer og mineraler. Det gælder jo for alle – også dem, der tåler mælkeprodukter.
Til børn der ikke tåler mælkeprodukter anbefaler jeg:
En god multivitamin/mineral med organisk bundne vitaminer (anbefaler jeg til alle børn)
Ekstra D-vitamin (anbefaler jeg til alle børn)
Kalk/magnesium tilskud (det er meget vigtigt, at det indeholder både kalk og magnesium, da kalken ellers ikke optages ordentligt i knoglerne)
Fiskeolie (anbefaler jeg til alle børn)
