Ingredienser:
|
|
4 personer 25 g gær ½ liter koldt vand 20 g groft salt 30 g sukker Ca. 700 g hvedemel Til flutene: ½ dl olivenolie 2 fed hvidløg |
|
Sådan gør du:
|
|
Gæren udrøres i det kolde vand. Salt og sukker tilsættes. Melet kommes i lidt efter lidt, og der æltes til sidst godt igennem. Husk aldrig at komme for meget mel i. Dejen hæver lunt og tildækket i 2 timer, hvorefter dejen slås ned og deles i 2 dele (til boller og flutes). Boller: Dejen skæres ud til 10 små boller, der sættes på bageplade med bagepapir. De behøver ikke at trilles runde. Her efterhæver de lunt og tildækket til dobbelt størrelse (ca. 1 time). Pensles ikke. Bages ved 250 grader i 8-10 min. Flutes: Dejen rulles ud til fingertynde små flutes – eller rulles til lange tynde pølser, der snoes og skæres ud. Sættes ligeledes på bageplade med bagepapir og efterhæver lunt og tildækket til dobbelt størrelse (ca. 1 time). Hvidløg presses og kommes i olivenolie. Før brødet hæver på pladen smøres olien på flutene. Hvis flutene ikke er snoede, skæres der riller i dem med en skarp kniv. Bages ved 235 grader i 8-10 min. Opskriften er udviklet i samarbejde med kok Martin Fich |
|