Det er vigtigt at pointere, at Fødevarestyrelsen fraråder, at børn under 3 år drikker risdrik. Dette er derfor en advarsel mod risdrik til små børn.
Grunden er, at der i risdrik forekommer arsen. Ikke i livstruende mængder men, dog i et omfang, der betyder, at små børn bør undgå risdrik i store mængder.
Jeg har 24. november 2010 talt med Fødevarestyrelsen, der oplyser, at brug af risdrik i madlavning og bagning er ok. Men at man ikke må bruge risdrik som mælkeerstatning til små børn, da deres daglige indtagelse af arsen kan nå op på det niveau, som ikke bør overskrides. I øvrigt indeholder risdrik næsten ingen næring, som yderligere er en årsag til, at det ikke kan bruges som mælkeerstatning til små børn.
Et godt alternativ til risdrik i madlavning og bagning er Havredrik.
Indholdet af arsen i risdrik er ikke på et niveau, der betyder, at der har været nogen umiddelbar sundhedsrisiko for de børn, der har drukket risdrik. Men for at reducere børnenes samlede indtag af arsen – og ud fra et forsigtighedsprincip – fraråder Fødevarestyrelsen derfor, at små børn får risdrik.
Facts om soja:
Børn under 1-2 år bør ikke få modermælkserstatning lavet af soja, fordi der er risiko for, at de også udvikler allergi over for soja. Sojadrik kan indgå i madlavningen fra 1-2 årsalderen.
Der findes flere sojaprodukter på markedet, som bl.a. kan købes i helsekostforretninger, fx produkter, der kan bruges i stedet for ost, cremefraiche og is. Disse produkter anbefales først at bruges efter 1-2 årsalderen.
Hej!
Jeg har lige været ved at læse dit indlæg om soya produkter og er en lille smule forvirret; min børnelæge har sagt, at børn under 3 år ikke må få soya fordi de ikke kan nedbryde det, men nu skriver du børn på 1-2 år gerne må??? Hvad kan jeg regne med?
mvh. Mette
Hej Mette
Jeg forstår godt, at du bliver forvirret. Problemet er ofte, at man ikke får enslydende svar, de steder man søger svar.
Det indlæg jeg har skrevet, er skrevet ud fra oplysninger fra Fødevarestyrelsen. Om din børnelæge har mere ret, kan jeg ikke svare på. Jeg ved bare, at vi selv var MEGET forvirrede, da vores søn var lille. Lægerne gav os ofte helt forskellige svar og retningslinjer.
Men i hvert fald er der jo stor forskel på, om du giver dit barn sojadrik at drikke, eller om der er soja i maden. Jeg beklager at jeg ikke kan give noget bedre svar.
Mange hilsner
Anette
Da min datter var lille gav jeg hende mandelmælk, jeg lavede det selv, i dag kan man købe det, nogle gange smuttede jeg mandlerne andre gange ikke, hældte dem over med afkølet vand og blendede det hele sigtede det i et stykke stof og så var mælken klar, den kan holde et par dage i køleskabet og af pulpen lavede jeg kager og brød, så intet gik til spilde, fordelen med mandlemælken er at hun samtidig fik meget kalk.
Hej! Jeg har hørt, at man må inkludere soja fra 1 års alderen. Så det har vi gjort. Dog bruger vi det udelukkende i madlavningen, og det kan jeg læse mig til, at det er okay at gøre. Jeg har hørt, at specielt drenge ikke må få ret meget soja i forhold til piger? Er det rigtigt? Hilsen Pernille
Vi har også brugt soja indimellem – i ost, is osv. I madlavningen har vi faktisk mest brugt risdrik, da vi ikke kendte til advarslen dengang. Der er meget debat om soja og hvorvidt det er skadeligt eller ej. Jeg kender ikke sandheden. Mange hilsner Anette
Risdrik i fornuftige mængder er ikke giftigt – heller ikke for børn. Et barn på 10 kg kan drikke op til 10 liter risdrik om ugen, før det når op til grænseværdien for arsen, forudsat at det ikke får uorganisk arsen fra andre kilder. Derfor bør små børn ikke indtage risdrik i store, daglige mængder. Derudover minder risdrik ernæringsmæssigt mest om juice.
Hjemmelavet sesamdrik i tilpas koncentration har lige så højt kalkindhold som komælk, samt flere fordele sammenlignet med komælk, bl.a. færre dioxiner og flere mineraler.
Det er ikke godt for nogen med store mængder soja dagligt, da man ikke kender eventuelle hormonforstyrrende effekter godt nok. Desuden er soja lige så allergen som komælk, indeholder fytinsyre som kan hæmme optagelsen af visse mineraler, og kan være slimdannende. Soja indeholder bl.a. phytoøstrogenet genistein, som i forsøg viser sig at kunne skade babyers kønsudvikling, fertilitet og indlæring. Andelen af drengebørn født med misdannede kønsorganer er større blandt vestlige sojaspisende kvinder.
(citater fra bogen “BABY – 100% naturlig uden tilsætning”).
Jeg håber dette har bidraget til lidt afklaring -eller måske forvirring på et højere plan…. Det er i hvert fald et meget spændende og komplekst emne. Tak for et god hjemmeside!
hold da op, jeg har brugt soja fløde i madlavning. Men det er da slut nu. Så er der ingen alternativ til fløde eller? Syns havre drikken har en grim bi smag især i en “mælkesovs”.
Små mængder engang imellem skal nu nok gå. Jeg bruger selv iMat havrefløde fra Oatly. Den er super god. Jeg køber den i SuperBrugsen, men findes uden tvivl også i andre kæder.