Ingredienser:
400 g Amo Hvedemel
100 g margarine (mælkefri)
50 g gær
50 g sukker
1 æg
Ca. 2 dl lunken risdrik, havredrik el.lign. (ca. 37°C)
Remonce:
100 g margarine (mælkefri)
150 g brun farin
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. kagecreme (se opskrift andet sted)
Sådan gør du:
Lun risdrikken og opløs gæren heri. Tilsæt mel og de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er glat og ensartet. Lad dejen hvile tildækket og lunt i ca. 20 minutter.
Rul dejen ud til den passer i en bradepande på ca. 40 x 40 cm.
Rør alle ingredienser til remoncen sammen til en blød masse. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over.
Lad brunsvigeren efterhæve lunt i ca. 30-40 minutter mens ovnen forvarmes til 220°C (varmluft 200°C). Bag brunsvigeren midt i ovnen ca. 15 minutter. Pas på den ikke får for meget.
Skær en kagemand-figur og pynt den med glasur og forskelligt slik.
Tip: Dejen må ikke være for fast (blødere end franskbrødsdej). Den skal efterhæve godt, ellers bliver den for kompakt.
Opskriften er udviklet i samarbejde med Amo
Giv her din bedømmelse 1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjernerLoading...