Ingredienser:
Ca. 35 stk.
3 æg
85 g sukker
75 g margarine (mælkefri)
Revet skal af 1 økologisk appelsin
Lidt appelsinsaft
3-4 spsk. risdrik, havredrik el.lign.
500 g hvedemel
1 tsk. hjortetaksalt
2 tsk. kardemomme
Koges i Palmin (1 pk.)
Sådan gør du:
Pisk æg og sukker med elpisker.
Smelt margarine og afkøl til det er fingervarmt, hvorefter det kommes i ægge-sukkeret.
Tilsæt revet appelsinskal, appelsinsaft og risdrik.
Mel, hjortetaksalt og kardemomme sigtes i og der æltes til en smidig dej. Dejen hviler 1 time i køleskab.
Dejen rulles ud og der køres med klejnespore. Vend klejnerne og læg dem på bagepapir.
Klejnerne koges i palmin. Kog 3-4 stykker af gangen. Klejnerne vendes nede i gryden, så de bliver gyldne på begge sider. De skal kun lige blive gyldne og tages derefter op, evt. med hul-ske, og lægges på bagepapir – drys evt. med sukker.
Når klejnerne er afkølede, lægges de i lufttæt kagedåse.
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (No Ratings Yet)
Loading...